Renteudsigten - april 2026

De renteforventninger, der omtales i Renteudsigten, er ikke en renteprognose fra Nykreditkoncernen, men fra de investorer, der handler på de finansielle markeder. De forsøger nemlig at forudsige, hvordan renterne vil udvikle sig i fremtiden, fordi det har afgørende betydning for, hvilken rente de vil have i dag, når de fx køber de realkreditobligationer, der finansierer danskernes realkreditlån.

Alle prognoser er i sagens natur meget usikre, og de er baseret på de økonomiske nøgletal, der er tilgængelige, og vurderinger af vekselvirkninger mellem udviklingen i samfundsøkonomien, inflation og finansielle markeder.

Der er i skrivende stund våbenhvile i krigen i Mellemøsten, og de finansielle markeder drager foreløbigt et lettelsens suk. Hvor hurtigt Hormuzstrædet igen vil være åben for gennemsejling vides ikke. Strædet er vigtigt for verdensøkonomien, da størstedelen af regionens eksport af energi sendes ud herfra. Antallet af skibe, der tillades at sejle igennem strædet, har været ekstremt lavt, hvilket har givet kraftige stigninger i olie- og gaspriserne.

På de finansielle markeder frygter man, at inflationseffekten fra de høje energipriser vil få bl.a. Den Europæiske Centralbank (ECB) til at sætte renten op for at holde prisudviklingen under kontrol. Det er dog ikke i sig selv højere inflation pga. stigende energi- eller fødevarepriser, som centralbankerne frygter, men en potentiel bølgeeffekt, hvor de øvrige priser og sidenhen lønningerne begynder at stige hurtigere.

I USA viser de seneste jobtal en overraskende stor stigning i den private beskæftigelse i marts og tegner dermed et billede af et amerikansk jobmarked, som ikke er gået helt i stå. Tallene har svinget meget de seneste måneder, men beskæftigelsen vil ikke bekymre den amerikanske centralbank, der har øjnene stift rettet mod inflationseffekterne fra toldforhøjelser og energiprisstigningerne.

I Europa har energiprischokket så småt ramt inflationen, der i marts lå på 2,5% (op fra 1,9% i februar). Krigen har dog endnu ikke slået ud i indikatorerne for den økonomiske vækst.

Renterne er steget markant den seneste måned ved forventningen til flere renteforhøjelser fra ECB i år. Våbenhvile g forhandlinger har dog taget toppen af rentestigningerne, men F3- og F5-renterne er stadig betydelig højere end før krigen. Kursen på fastforrentede lån er faldet markant, hvilket fik kursen på 4%-lånet med afdrag under 100 i begyndelsen af marts, så lånet genåbnede for nye lånetilbud. Kursen på 4%-lånet er ca. 98,5, hvilket gør det noget dyrere med fast rente sammenlignet med i slutningen af februar, hvor renten var 3,5% til en kurs over 97.

Rentemarkedernes forventninger til højere ECB-rente allerede inden sommeren har også sat sig i lidt højere korte tre- og seksmåneders-renter, CITA3- og CITA6, der bestemmer renterne på hhv. prioritetslån og F-kortlån. Det betød, at mange med prioritetslån fik en lidt højere rente pr. 1. april, mens det først får betydning for boligejere med F-kortlån 1. juli. Det er derfor usikkert, hvor renterne ender for de boligejere, der skal have ny rente på deres F3- og F5-lån 1. juli. Renterne vil blive fastsat på auktioner i løbet af maj, og fastholdes de nuværende renteniveauer, vil det betyde renter på ca. 2,7-2,8%. Der er frist for at ændre lånet frem til 30. april.

Det helt store fokus vil være på forhandlingerne mellem USA og Iran. Selvom der kommer gang i reelle forhandlinger, er situationen stadig flydende og parterne er langt fra hinanden. Samtidig har krigen nu varet så længe, at den prop, den har sat i energiforsyningen, ikke kan løsnes meget hurtigt, selvom Hormuzstrædet bliver genåbnet for passage.

En del af regionens olie- og gasinfrastruktur er ødelagt, hvor det vil tage tid at få det repareret, og samtidig er olieproduktionen helt stoppet nogle steder, som det tager tid at få genstartet igen. Derfor vil det tage tid, før leverancerne er tilbage på niveau med før krigen, og samtidig vil markederne formentlig indregne en risikopræmie for at forhandlingerne strander. Derfor vil energipriserne forblive en del højere end før krigen i en længere periode.

Set fra centralbankerne er det afgørende, i hvor høj grad effekten på inflationen bliver midlertidig eller mere varig, og typisk betragtes hop i energipriserne ikke som varige. Der skal mere til, før energipriserne risikerer at sparke gang i en ny inflationskrise som i 2022-23, og det kræver, at det smitter af på priserne på øvrige varer og serviceydelser og forstærkes af stigende lønvækst. Kun i sådanne tilfælde kan centralbankerne blive nødt til at hæve renterne.

Foreløbig har centralbankerne dog manøvrerum til at sidde på hænderne, men det er bestemt stadig muligt at fx ECB vil sætte renten op præventivt for sikre, at energipriserne ikke for alvor spreder sig til priserne på andre varer og til serviceydelser eller en acceleration i lønvæksten. Det er investorerne på de finansielle markeders forventning, at ECB vil sætte renten op to gange i år.

Vil du gerne holde dig opdateret? Få Nykredits renteprognose direkte i din indbakke

Har du brug for rådgivning? Udfyld formularen, så kontakter vi dig.

Denne renteudsigt er udarbejdet af Totalkredit A/S. Totalkredit A/S er et dansk realkreditinstitut, der er under tilsyn af Finanstilsynet, og som indgår i Nykredit-koncernen.

Denne renteudsigt er udarbejdet af Totalkredit A/S til orientering for de personer/virksomheder, som Totalkredit A/S har udleveret renteudsigten til. Renteudsigten er baseret på informationer som Totalkredit A/S finder pålidelige og er et øjebliksbillede, der hurtigt kan ændre sig. Totalkredit A/S påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i renteudsigten. Totalkredit A/S påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i renteudsigten og ingen modtager må støtte sig til denne renteudsigt med henblik på at foretage investerings- og/eller lånebeslutninger.

Renteudsigten kan ikke anvendes som et tilbud eller opfordring til at købe eller sælge obligationer eller optage realkreditlån, ligesom det ikke er en anbefaling om at købe eller sælge specifikke realkreditobligationer eller optage realkreditlån i det hele taget. Oplysninger, der fremgår i renteudsigten, er blevet tilvirket uden hensyntagen til obligationsinvestorers/låntageres finansielle situation.

Ansvarshavende redaktør: Sune Malthe-Thagaard