Inden I gifter jer, er det en god idé at få overblik over de juridiske forhold, der ændrer sig, når I bliver gift. Det kan have økonomiske konsekvenser for jeres privatøkonomi. Vi har samlet de vigtigste punkter, der er gode at kende.
NÃ¥r I bliver gift, fÃ¥r I automatisk formuefællesskab – ogsÃ¥ kaldet delingsformue. Det betyder, at jeres fælles formue bliver opgjort og fordelt ligeligt mellem jer, hvis I gÃ¥r fra hinanden. Har du for eksempel opsparing og bil, skal værdien af bÃ¥de opsparing og bil opgøres i kroner og øre ved en skilsmisse, og din ægtefælle skal have halvdelen. Omvendt fÃ¥r du ogsÃ¥ halvdelen af din ægtefælles værdier ved en skilsmisse.Â
Du kan råde over din egen formue, som du kom med ved indgåelsen af ægteskabet – det kaldes særråden. Det betyder, at du råder over det, du selv indbringer før og efter du bliver gift. Du kan derudover godt eje ting sammen, som I erhverver jer i fællesskab som for eksempel bolig, bil o.lign.
Selvom I har delingsformue, hæfter du som udgangspunkt ikke for din ægtefælles gæld. Du hænger kun på gælden, hvis du selv har været med til at stifte den, for eksempel ved at købe fælles bolig, hvor I begge står på skødet, eller hvis du på anden vis har påtaget dig gælden.
Med en ægtepagt om særeje kan man aftale præcis, hvad der skal, og hvad der ikke skal være en del af formuefællesskabet. Det er typisk relevant for par, hvor den ene har en betydeligt større formue end den anden, eller hvis den ene part har en virksomhed, som man ikke ønsker skal være med i formuefællesskabet.
Man kan også  vælge også at lave en ægtepagt der tilsikrer, at man deler pensionerne ligeligt imellem sig ved skilsmisse. Det kan i mange tilfælde være en god idé. Da mænd i gennemsnit tjener 12 procent mere end kvinder - og kvinder desuden ofte betaler mindre ind på pensionsordningen under barselsorlov - har kvinder nemlig i gennemsnit mindre pensionsformuer end mænd.
Vil I vide mere om ægtepagt, delingsformue og særeje, kan I kontakte en advokat eller vores samarbejdspartner TestaViva.
I hæfter ikke automatisk for hinandens gæld som ægtepar. Uanset om gælden er stiftet før eller efter, I er blevet gift, hæfter man kun for den gæld, man selv har stiftet. Gæld, I stifter i fællesskab, hæfter I begge for. Også efter en eventuel skilsmisse.
Der kan dog være enkelte undtagelser for, hvornår man hæfter for ægtefællens gæld.
Det er en god idé at undersøge, hvordan lige præcis jeres økonomi bliver pÃ¥virket skattemæssigt, nÃ¥r I er blevet gift. Det kan nemlig variere afhængigt af jeres indkomst. Samtidig er der en række skattemæssige fordele, I kan fÃ¥ gavn af.Â
Når I bliver gift, er det en god idé at gennemgå jeres pensionsopsparinger og forsikringer, så de er tilpasset jeres nye situation. På den måde sikrer I jer økonomisk, hvis den ene mister sit job, bliver syg eller at I af anden årsag mister en indtægt.
Arveforholdene ændrer sig, nÃ¥r I bliver gift og fÃ¥r I, eller har I børn, vil det ogsÃ¥ have betydning for, hvem der arver efter hvem. Derfor er det en god idé at overveje, hvordan arven skal fordeles, sÃ¥ I sikrer hinanden og jeres nærmeste økonomisk. Det kan I blandt andet gøre med ægtepagter og testamente. Nedenfor er en oversigt med arvereglerne kort fortalt.Â
Er I en moderne familie med dine og mine børn, kræver det ekstra omhu at få papirerne i orden, når I bliver gift.
Læs også: Få overblik over økonomien i den sammenbragte familie
Læs også: Sådan er arvereglerne for sammenbragte familier
